Siden den første tanke om at opføre en Kvindernes Bygning i København opstod i december 1895, er der en række kvinder, som har haft en særlig betydning for udviklingen af Kvindernes Bygning. Læs her nogle korte portrætter af disse kvinder.
Her er en oversigt over alle de nuværende lejere – både erhvervslejere og kvindeforeninger.
Ideerne om en Kvindernes Bygning i København opstod i 1895 i forbindelse med Kvindernes Udstilling fra Fortid til Nutid, som åbnede om sommeren. Dronning Louise var udstillingens protektrice, kronprinsesse Louise ærespræsident og den dynamiske personlighed Emma Gad vicepræsident. Den bagved liggende komite bestod af kvinder fra alle samfundslag. Udstillingen blev en stor succes, den blev kendt ud over landets grænser og gav et økonomisk overskud. Emma Gad formulerede ønskerne til en selvejende institution i egne lokaler med forsamlingssal, læsestue, restaurant og gæstehjem for kvinder fra provinsen.
Gennem alle årene har kunsten været et centralt element i Kvindernes Bygning.
Få et overblik over de hovedpunkterne i Kvindernes Bygnings udvikling.
Mælkebøtten (Løvetand) blev for første gang benyttet som motiv i forbindelse med Kvindernes Bygning i 1896. Det var, da den blev anvendt som midterfigur på Suzette Holtens karakteristiske gadeplakat fra 1896. Den reklamerede i mange år for indsamling af penge til at kunne opføre en Kvindernes Bygning i København. Baggrunden for valget af mælkebøtten som logo er, som det står i ”Udstillingstidende” fra 21. juni 1895: ”Løvetanden har den Egenskab, at ingen af dens enkelte Smaablomster gør Fordring paa noget for sig, men at de alle i skøn Samdrægtighed enes om at danne et smukt samlet Hele, som tillige er af ikke ringe dekorativ Virkning”.