Forfatter og debattør Emma Gad

 

Forfatter og debattør Emma Gad

Emma Gad (1892-1921) er i dag mest kendt som forfatter til bogen ”Takt og Tone – om omgang med mennesker” fra 1918.
I sin samtid var hun en ivrig debattør og meget anerkendt forfatter. I 1886 debuterede Emma Gad som dramatiker på Det Kongelige Teaters Nye Scene, og samme år oversatte og bearbejdede hun etikettebøgerne ”Man skal aldrig!” og ”Man skal altid.”
Selv om Emma Gad i dag mest huskes for sin bog ”Takt og Tone”, så ville Emma Gad i sin samtid ikke blot tækkes datidens standard og sædvaner, men gik aktivt ind, hvor hun mente der trængte til en ændring i regelsæt for social, administrativ eller økonomisk opførsel.
Det var da også det samfundssyn, som gennemsyrede mange af de initiativer, som Emma Gad var med til at virkeliggøre – godt understøttet af, at hun var en meget dygtig organisator. Hun tog de nødvendige skridt til at forandre. Den danske model med at danne foreninger til at fremme en sag, var Emma Gads arbejdsplads. Med stor succes var hun på denne måde med til at få kvinder – høj som lav – til at arbejde for en bedre social og arbejdsmæssig tilværelse.
Hun foreslog i december 1895, at overskuddet fra udstillingen ”Kvindernes Udstilling fra Fortid og Nutid” skulle bruges til at opføre en Kvindernes Bygning i København. En bygning, som bl.a. skulle rumme kontor- og mødelokaler for kvindeforeninger og ad den vej støtte kvindeforeningernes arbejde. I et referat fra det skelsættende møde i komitéen står der bl.a.:
”Udstillingens Overskud skal benyttes som Grunsfond til en Kapital for Opførelse af en Kvindernes Bygning “Womans Palace”, der dels skal være Samlingspunkt for alle de kvindelige Institutioner, der for Tiden findes her i Landet, dels yde Støtte til den kvindelige Industris Udøvere. I dette sidste Øjemed skal der indrettes en stor Udstillings- og Forsamlingssal i Bygningen. Endvidere skal der forefindes Bade- og Gymnastiklokaler, en billig Restaurant uden Drikkepenge og et Gjæstehjem for Kvinder fra Provinserne.”
Kvindernes Bygning skulle kort sagt ikke blot være en ”Bygning”, men være en forening med det formål at bygge et mødested for kvinder. Bygningen skulle bl.a. være for kvinder, der var på besøg i storbyen og et spise- læse- og mødested for alle de især unge kvinder, som var i gang med en kontor- eller ekspeditrice uddannelse i hovedstaden og ikke havde nogen familiehjælp.
Forslaget blev vedtaget af komitéen bag Kvindernes Bygning, og flere projekter blev sat i gang for at skaffe penge til at købe grund og bygge for – bl.a. et stort lotteri, salg af 500.000 fingerbøl i stormagasinet Illum samt salg af et særligt 25 øres mærke, der blev tegnet af Susette Holten.
Men det skulle vise sig at blive en langvarig proces at få samlet tilstrækkelig kapital. Et langt og sejt træk, som ikke passede helt til Emma Gads foretagsomhed, så efter nogle år valgte hun at trække sig fra komitéen og kaste sig over nye projekter – bl.a. at stifte Dansk Kunstflidsforening, som flugtede med hendes tanker om hjælp til kvinder.
Emma Gad stod også bag en udstilling i 1905 i Tivoli med titlen “Dansk Koloniudstilling (Grønland og Dansk Vestindien) samt udstilling fra Island og Færøerne”.